SENESTE NYT FREMGÅR AF SIDEN
Ahl veststrand er forandret kraftigt de seneste to årtier. En forandring, der sker langt hurtigere end man ville forvente af en naturlig udvikling. Forandringen sker på lokale strækninger, hvor strandlinjen ellers har været konstant i årtier.
Vi forsøger at sætte fokus på årsagerne til tilsandingen og på hvad der kan gøres.
For en visuel illustration af strandens udvikling, ses herunder to billeder, der er taget cirka samme sted i 2006 (tv./øverst) og 2018 (th./nederst). Skovbrynet og Mols i baggrunden giver indikation af dette.
Som det ses er tilsandingen voldsom. Det drænrør, der ses liggende stranden til venstre for personerne. er efterfølgende forlænget, blevet dækket af sand og der frigraves nu en rende på på yderligere 50 meter for at komme af med områdets drænvand.
De nedenfor indsatte luftfoto fra 2006 (øverst/tv) og 2022, ses tilsandingen tydeligt. På billedet fra 2006 er stranden den smalle hvide stribe diagonalt.
Den pukkel, ser ses nederst på billedet fra 2006 til venstre (eller øverst) har over årene bevæget sig mod nordvest og fylder i billedet fra 2022(t.h./nederst) hele diagonalen. Det er enorme mængder sand på få år.
Endvidere ses også, at der i 2006 er væsentligt mere ålegræs mv. i vandet. Både havmiljøet og stranden forandres altså.
Der er et par oplagte "menneskeskabte" steder at starte, når man leder efter årsagerne til den i geologisk tidsforstand meget hurtige tilsanding:
Øer maritime ferieby og færgehavnen. Begge steder har man anlagt- og senere forlænget store moler, som har en udmærket tidsmæssig sammenhæng med tilsandingen.
Og fra begge steder opgraver man store mængder sand for at friholde sejlrenderne. Det opgravede sand fra begge steder klappes, dvs. dumpes i havet, på to klappladser sydvest for Ahl strand. Dybdemålinger fra disse klappladser afslører, at det dumpede sand ikke bliver liggende her. Hvor mon det forvinder hen?
Disse forhold gør det oplagt at teste, om dette sand, via den dominerende sydvestenvind og havstrømmene, bl.a. lander på kysten ved Ahl Strand. Og hvordan de store og udbyggede moleanlæg påvirker strandlinjen vedhøftevirkning.
Mens molerne er svære at forandre på den korte bane, synes det oplagt eksperimentere med at flytte klappladserne.
Allerede for 30-40 år siden tog nogle sommerhusejere på Ahl, med Paul-Erik Lund i spidsen, sagen op og henvendte sig til Ebeltofts daværende borgmester, glarmester Rose. Årsagen var, at der dukkede store laguner op af stranden, badevandet blev i perioder temmelig grumset. Havbunden havde sommetider et rødligt skær, og bådejernes bundsurringer forsvandt. Havde kommunen en forklaring, spurgte man. Svarene løb ud i …..sandet! Dengang som nu, var der ikke forvaltningsvilje til at se på problemet. Det er naturligvis alvorligt, for pligten, ansvaret og muligheden ligger hos de offentlige instanser.
Også de lokale fiskere har i perioden frem til nu rettet henvendelser til kommunen om ændringer af strand og det lokale havmiljø. Igen uden held.
De seneste 10 år har sommerhusejer Peter Roland Larsen taget stafetten og har ud over flittig kontakt til kommunen, involveret kystdirektoratet, miljøstyrelsen og nationalparken i problematikken.