SE SENESTE NYT UNDER
I går (3. september, 2025) blev der igen konstateret masser af rødder i alle strenge til og fra hovedbrønden ved Ahlgårdens pumpehus.
Problemet med rødder har eksisteret i årevis. Kommunen håndhæver det ikke, selv om det hindrer vandets frie løb i drænene. Altså i strid med vandløbsloven.
Rødderne ødelægger vores dræn og det er svært at se meningen med. Derudover skaber det store udgifter til drænfælleskabet.
Vi forstår ikke med hvilken hjemmel kommunen tillader en lodsejer at hindre vandets løb i drænene. Og vi forstår ikke hvorfor kommunen er så opsat på at gøre dette til et spørgsmål om fællesskabets ansvar.
Fællesskabet kan ikke bestemme over anden mands have og fællesskabet har kun ansvar for vedligeholdelse. Ikke skader på drænene, hvilket rødder jo er.
Den bliver ved at tale om selvsåede træer. Vi ser ikke relevansen af dette i relation til ansvar for skader på drænet. Der er kun drænets ejer, der har indflydelse på træerne og for fællesskabet er det ganske ligegyldigt om de er plantede eller selvsåede. For fællesskabet har i udgangspunktet kun med vedligeholdelse at gøre. Det er ikke skadevolder.
Derfor skal vi have sagen afgjort af myndigheden. For rødder betragtes normalt i lovens forstand som et ulovligt forhold og en skade på drænrøret. Noget dernormalt udbedres af skadevolder, altså træernes og vandløbets ejer.
I dette tilfælde tilhører træerne Ahlgården, men problemet er generelt.
Vi spørger derfor vandløbsmyndigheden, med hvilken hjemmel den henfører arbejde og udgifterne forbundet med rødders ødelæggelse til et fælleskab under en kendelse, som iflg. Miljø- og Fødevareklagenævnet kun giver hjemmel til vedligeholdelse.
Vi spørger også myndigheden, hvorfor der ikke, som den juridiske praksis ellers normalt foreskriver, gives påbud til den ansvarlige om at fjerne de skadevoldende træer over drænene, jf. vandløbsloven og retablere de ødelagte dræn.
Hvis kommunen, som den har anført, ikke mener at kunne give ejer påbud på grund af manglende evne til at løfte en bevisbyrde for at træerne er plantede, bør kommunen specificere hvoraf dette krav og denne tilgang fremgår.
Det bør tillige tydeligt specificeres hvorfor kommunens evt. manglende evne til at løfte en bevisbyrde gør skader på dræn til vedligeholdelse, der kan opkræves fællesskabet.
Aktuelt ifht. Spovevej 12.
Kommunen som vedligeholder har meddelt, at drænet under garagen på denne matrikel skal repareres i september, 2025. Der må iht. vandløbsloven ikke etableres anlæg over vandløb, der besværliggør eller fordyrer vedligeholdelsen. Byggeri over dræn må derfor formodes at være i strid med den fælles vedligeholdelsesforpligtelse.
Dette har kommunen selv afgjort tidligere på adressen Fasanstien 6. Dvs. umiddelbart ville man forvente, at noget tilsvarende er tilfældet her.
Endvidere er der tilsyneladende tale om, at drænet skal flyttes fordi der ikke kan graves ned til det på grund af bygningen. Der er altså tale om en regulering, som normalt kræver en lovproces.
Dvs. myndigheden bør afgøre om dette arbejde, hvor der både er tale om en regulering og et forhold i strid med loven, kan opkræves fællesskabet under kendelsen fra 1972. Det bør naturligvis ske inden arbejdet igangsættes.
Det burde det ikke kunne. Og det undrer meget, at kommunen sætter det i gang trods viden herom. Det undrer også, at lodsejernes repræsentanter i LU og Drænlauget går med til dette.
Denne sag har vi bedt myndigheden behandle fordi det oprindelige dræn er blevet ændret uden godkendelse (regulering af vandløbet). Dette skete formentlig af ejeren fordi denne havde bygget oven på drænet.
Sidste år blev der brugt mange reparationstimer på at udbedre drænene og disse udgifter vil kommunen pålægge lodsejerne som vedligeholdelse.
Vores anke er, at hvis lodsejere bygger oven på drænet og laver lovstridige ændringer, bør dette ikke bliver fællesskabet under kendelsens problem. De øvrige lodsejere under betalingsfælleskabet er ikke en økonomisk skraldespand som man kan hælde alle mulige udgifter i, for at slippe for myndighedsarbejdet.
Her har vi spurgt til lovhjemlen for denne opkrævning, som påbegyndtes sidste år uden en egentlig afgørelse. Vi spørger fordi kendelsen fra 1972 giver kommunen ret til at opkræve 15% administrationsbidrag af vedligeholdelsesarbejderne. Hvis der så herudover pludseligt skal betales timer til administrationen for, ja administration, virker det dobbelt.
Det har vi bedt myndigheden opklare da en forvaltning naturligvis skal have lovhjemmel for opkrævninger.
Dette er en gammel sag vedr. en opkrævning fra 2014 hvor vi spurgte til udgifter, der var pålagt lodsejerne. Kommunen nægtede dengang at afgøre sagen, men efter Ombudsmanden pålagde kommunen at gøre det, har Morten Hundahl har flere gange lovet at få den lavet, uden at det er blevet til noget.
Morten Hundahl har oplyst, at der blev anlagt dræn på Spovevej og udpegede nærmere den nordlige side af Spovevej ca. ud for nr. 7, 9 og 11. Problemet er bare, at der i den officielle kendelse ikke findes dræn her. Og kendelsen har kun med vedligeholdelse af eksisterende dræn at gøre. Problemet er også, at drænet afvander til omr. 3, men er opkrævet omr. 5.
Intet af dette giver mening og derfor har vi bedt myndigheden om at behandle det, så vi undgår at lodsejerne fejlagtigt er opkrævet beløbet på ca. 50.000 kr. Problemet er naturligvis igen, at Morten Hundahl her skal "afgøre" egne beslutninger.