Ahlgaarden - rod og rødder

I 2018 foretog kommunen en stor og dyr reparation, hvor en brønd og et stykke af hovedledningen blev skiftet i Ahlgårdens have og i den offentlige vej, der støder op til denne.  

Dette blev udført til trods for, at lodsejerne allerede i god tid inden bad myndigheden om at behandle sagen, fordi brønden synede intakt, og fordi der var indikationer på, at problemet var rødder fra nogle store popler, der står i skel mellem kommunens vej og Ahlgårdens have. 

Altså indikation af skader, som i lovens forstand er noget andet end vedligeholdelse.

Men kommunen afslog at myndighedsbehandle. Den foretog udskiftningen og lod fællesskabet under kendelsen betale gildet. Igen med trusler om udlæg i folks ejendomme.

Først i 2021, med lidt hjælp fra Ombudsmanden, lykkedes det området at få vandløbsmyndigheden til at myndighedsbehandle sagen og træffe en afgørelse.

I denne konkluderede kommunen, opdelt i en afgørelse til ejer og en til fællesskabet, at alt var i den skønneste orden. Det var vedligeholdelse og fællesskabet skulle betale. 

Sagen havde den habilitetsfinurlighed, at myndigheden var repræsenteret ved den samme person, som i 2018 havde besluttet sagen ikke kunne påklages og at lodsejerne bare havde at betale. 

Derfor fandt området det berettiget at prøve sagen i Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN).

Der havde været en del spulinger på strækningen forud for reparationen, og hver gang sad spuleslangen fast samme sted under de store popler. 

Rødderne blev spulet med ud, så vi var sikre på, at der var tale om rødder i drænet. Og brønden havde vi også fysisk inspiceret ved at kravle ned i den. Derfor var vi ret sikre på, at den ikke havde synlige defekter. 

Det gav os altså indtryk af, at der var tale om en rodskade og således ikke om normal vedligeholdelse og derfor foreslog vi myndighedsbehandling.

Vi var til stede og fotodokumenterede da en entreprenør gravede ned og blotlagde den gamle ledning. Derfor ved vi, at den var intakt bortset fra rodindtrængen lige ved poplerne. 

Vores forberedelse, argmenter og dokumentation var altså korrekte, men bed ikke på kommunen. 

I sin afgørelse fandt kommunen, at bevisbyrden for rødderne ikke kunne løftes i forhold til ejer og derfor måtte fællesskabet betale. En logik der for os ikke er indlysende. Hvorfor skal fællesskabet under kendelsen hæfte for skader kommunen ikke mener at kunne løfte bevismæssigt?

Sagen blev derfor sendt til MFKN umiddelbart efter i 2021  og her lå den i ventepostion til 2025, hvor vi modtog en temmelig stedmoderlig afgørelse i sagen fra en medarbejder, der ikke syntes bekendt med nævnets tidligere afgørelser i området. 

Vores opklarende spørgsmål til nævnets afgørelse, ville det ikke besvare, og derfor sendte vi sagen til Ombudsmanden, som relativt hurtigt sendte den retur til nævnet med vores bemærkninger om, at sagen ikke var oplyst, og at den syntes i strid med de faktiske forhold.

Nævnet fandt også i 2. omgang, at der var tale om vedligeholdelse. Ikke på grund af rødderne, men på trods af dem. 

Nævnet mente  således, at der var tale om vedligeholdelse, fordi rørene var gamle og at de var smuldrede ved opgravning. Dette altså til trods for et fint billede af intakte rør i vores anke. 

Og til trods for at nævnets påstande ikke hvilede på dokumentation, men udelukkende på udsagn fra den mand i kommunen, som altså både var arkitekt på reparationen og senere myndighed på sin egen beslutning.

En central argumentation for vedligeholdelsen var, at "især den vestlige og sydlige hovedrørledning var i væsentligt dårligere tilstand end oprindeligt antaget." Det undrede os, for disse ledninger blev os bekendt ikke udskiftet.

Af nævnets afsluttende gennemgang fremgik det af side 3 at:

"Derudover bemærker Miljø- og Fødevareklagenævnet, at det fremgår af Syddjurs Kommunes afgørelse om partsbetaling af 18. oktober 2021, at det i forbindelse med selve anlægsarbejdet blev konstateret, at især den vestlige og sydlige hovedrørledning var i væsentligt dårligere tilstand end oprindeligt antaget. På den baggrund blev der foretaget en delvis udskiftning af den vestlige ledningstrækning, reparationer på den sydlige rørledning og udskiftning af selve brønden, og herefter blev der foretaget en rodskæring og spuling for at fjerne rødder." 

"Derimod var den nordlige rørledning i relativ tilfredsstillende tilstand. I din henvendelse til Folketingets Ombudsmand anfører du, at Syddjurs Kommunes oplysninger i afgørelsen af 18. oktober 2021 om, at det under anlægsarbejdet blev konstateret, at den vestlige og sydlige hovedrørledning var i væsentligt dårligere tilstand end oprindeligt antaget, er en udokumenteret efterrationalisering, som først er foretaget 3 år efter anlægsarbejdets udførelse. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan i den forbindelse bemærke, at nævnet ikke har fundet anledning til at tilsidesætte Syddjurs Kommunes oplysninger om, hvad der blev konstateret under anlægsarbejdet."

Mht. bemærkningen om efterrationalisering, havde vi blot konstateret, at det faktuelt var hovedledningen i retning mod nord fra brønden, der var blevet skiftet.

Altså ikke mod syd, og bortset fra et studsstykke, som fremgik af billederne, heller ikke mod vest. Billederne var vedlagt til klageinstanserne. Både den gamle ledning i frigravet tilstand, den nye ledning med brønd, og et overbliksbillede af vej, grund med brønd og de store popler. 

Men det mener nævnet altså ikke, at det bør tage alvorligt.

Da Ombudsmanden efterfølgende skulle konkludere på sagen, skrev man herfra:

"Efter min gennemgang af din klage og det materiale, som jeg har modtaget fra dig, har jeg på det foreliggende grundlag ikke har fundet anledning til at indlede en ombudsmandsundersøgelse af sagen."

"Det er indgået i min beslutning, at der på flere punkter er uenighed mellem dig og myndighederne om, hvilke faktiske oplysninger der kan lægges til grund i sagen, herunder f.eks. i forhold til hvilke rørstrækninger der er blevet udskiftet. Ombudsmandsinstitutionen er ikke egnet til at afklare sådanne bevisspørgsmål, bl.a. fordi ombudsmanden behandler klager på et skriftligt grundlag. Inden for rammerne af en ombudsmandsundersøgelse vil det ikke være muligt at konstatere endeligt, hvad der er sket på de punkter, hvor der er uenighed mellem dig og myndighederne om sagens faktiske omstændigheder. På den baggrund er der ikke udsigt til, at jeg vil kunne tilsidesætte myndighedernes vurdering."

Der er dog ikke tale om en uenighed, men om at sagen ikke er korrekt oplyst, og at den synes afgjort på et grundlag, der ikke stemmer med de faktiske omstændigheder. 

Vi har dokumenteret hvad der er skiftet. Og vi har påpeget, at kommunens påstand om den vestlige og sydlige ledning er forkert.  

Det er forhold, der let kan efterprøves, og som næppe kan betegnes som en strid om ord.  

For at fjerne tvivlen, har vi nu fremskaffet kommunens egne videooptagelser af rørstrækningerne, så der er klart hvad der rent faktisk er skiftet ved reparationen:

Videoptagelse af den nordlige og udskiftede streng i PVC. Strengen fra brønden og mod nord er altså fornyet til PVC, som billedet også viser.

Videooptagelse af den sydligt gående streng, som fremstår som det oprindelige betonrør. Denne streng er altså ikke udskiftet.

Da videooptagelserne er bestilt af kommunen, er den klar over uoverensstemmelserne, men har os bekendt ikke reageret på de forkerte forhold.

Dvs. hverken kommunen, nævnet eller ombudsmanden har, trods forvaltningslovens ord om pligten hertil oplyst sagen. 

Man kunne let have bedt kommunen om at dokumentere, hvad der var skiftet, og bedt den dokumentere, at der reelt var tale om vedligeholdelse, som nævnet allerede har konstateret, at kommunen har pligt til.

Man kunne også have spurgt til, om det habilitetsforhold, at kommunens mand er myndighed på egne beslutninger, kunne påvirke udsagnenes sandhedsværdi.

Det skete bare ikke. I stedet fik borgerne en tur på nu 8 år i klagesystemet.

Og måske handler det komplekse klagesystem i virkeligheden slet ikke om det faktuelle. 

Der synes i hvert fald at blive gjort langt mere for at undgå, at det offentlige taber ansigt, end for at oplyse borgernes henvendelse, hvilket i borgerøjne gør det til et spil for galleriet.

Vi har forsøgt at forelægge vores anke og frustrationen over klagesystemet til Ombudsmanden, men har indtil videre fået det svar, at vi ikke skal forvente, at der bliver svaret yderligere på vores henvendelser. 

MFKN har reageret og sendt sagen i høring hos kommunen. 

Vi har gentagne gange gjort nævnet opmærksom på, at det var den nordlige ledning, der var repareret. Men nævnet fasthold, at kommunen havde skrevet noget andet. Først nu, hvor vi linker til video af rørene og det bliver klart at vi har haft ret hele vejen, reagerer nævnet.

Det illustrerer ganske godt hvor usagligt nævnet reelt arbejder. Og det tydeliggør, at nævnets udgangspunkt synes at være, at det er borgerne, der tager fejl og ikke kommunen. En sørgerlig omgang.